Tirsdag d. 19. marts kl. 18:30 – 20:30
I Salonen4xk
Algade 26, 4230 Skælskør
Kære alle,
Vi har nu fornøjelsen af at kunne indbyde til generalforsamling 2024, og det glæder os, at Salonen4xk vil være vært for generalforsamlingen.
Program
- Kl. 18:30 Servering af mad & øl/vand
- Kl. 18:45 Oplæg om Salonen4xk
- Kl. 19:15 Generalforsamling
- Kl. 20:30 Tak for i aften
Alle kan møde op til generalforsamlingen. Bemærk venligst, at kontingentet skal være indbetalt forud for generalforsamlingen for at gøre dig stemmeberettiget.
Tilmelding til spisning ifm. generalforsamlingen på kasserer@slagelsekulturraad.dk
senest d. 14. marts af hensyn til forplejning.
Forslag til dagsordenspunkter skal sendes til kontakt@slagelsekulturraad.dk senest d. 14. marts. Se foreløbig dagsorden på næste side.
Vi glæder os til at se jer.
På bestyrelsens vegne
Med venlig hilsen
Karen Sieling Formand
Slagelse Kulturråd
Foreløbig dagsorden for generalforsamling d. 19. marts 2024 kl. 18:30 – 20:30
1. Valg af dirigent
2. Valg af stemmetællere
3. Formandens beretning
4. Aflæggelse af revideret regnskab (bilag 1)
5. Fastsættelse af kontingent for det kommende regnskabsår
6. Budget for det kommende regnskabsår (bilag 2)
7. Forelæggelse af kommende aktiviteter (virkeplan)
8. Indkomne forslag
a. Ændring af vedtægter
Bestyrelsen anbefaler en gennemgribende ændring af foreningens vedtægter. Foreningens formål består i de gældende vedtægter af 10 punkter, og det er for vanskeligt at navigere efter som bestyrelse, ligesom det er for vanskeligt at forklare foreningens formål udadtil. Bestyrelsens forslag til nye vedtægter (bilag 3) indeholder bl.a. følgende ændringer:
• Foreningens formål er udmøntet til en mission, vision, formål og strategi.
• Foreningens stiftelsesdato fremgår.
• Det nuværende krav om, at indkaldelse til generalforsamling skal annonceres i en gratisomdelt ugeavis, er fjernet.
• Tegningsforhold ændres, så foreningen ikke tegnes af formanden alene, men af formanden sammen med 1 bestyrelsesmedlem eller af 3 bestyrelsesmedlemmer.
Alle ændringer fremgår af bilag 4 og behandles som ét forslag.
9. Valg af medlemmer og suppleanter til bestyrelsen
a. 3-5 medlemmer til bestyrelsen:
• Hans-Jørn Andersen er på valg – modtager genvalg
• Hanne Liechti er på valg – modtager ikke genvalg
• Karen Sieling er på valg – modtager ikke genvalg
• Jørgen B. Rasmussen er på valg – modtager ikke genvalg
• Frederik Karstrøm udtræder
b. 2 suppleanter til bestyrelsen:
• Der er pt. ingen suppleanter
10. Valg af 1 revisor og 1 revisorsuppleant (1-årig periode)
a. 1 revisor:
• Joachim Castenschiold er på valg – modtager genvalg
b. 1 revisorsuppleant:
• Joachim Castenschiold er på valg – modtager genvalg
11. Eventuelt