Den digitale arrangørguide

Emne: Vær med til at præge kommunens nye arrangørguide

Kære foreninger og øvrige aktører på kulturområdet

Center for Kultur, Fritid og Borgerservice er i øjeblikket i gang med at udarbejde en spritny, digital arrangørguide, der skal gøre det lettere for både foreninger, borgere, institutioner og kommercielle aktører at planlægge og afholde arrangementer i kommunen, så vi kan få endnu flere fede kultur- og idrætsevents hertil.
Arrangørguiden skal tage arrangøren i hånden og guide ham/hende igennem hele processen omkring planlægning og afholdelse af et arrangement – hvilke steder arrangementet kan blive afholdt i kommunen, hvilke tilladelser der skal søges i forbindelse med arrangementet, praktisk info, økonomi, hvilke puljer der kan søges, og hvordan arrangementet bedst muligt bliver synliggjort.
For at komme i mål med dette søger vi inputs til guiden 🙂 Så hvis I fx har forslag til indhold, ligger inde med videoer/billeder fra tidligere afholdte arrangementer, som vi gerne må bruge i guiden, eller har gode råd til planlægning og afholdelse af arrangementer i kommunen, som kan hjælpe kommende arrangører, så er vi meget interesseret i at høre fra jer 🙂

Vi er også meget interesseret i at høre jeres erfaringer med planlægning og afholdelse af arrangementer i kommunen, herunder høre, hvis I har oplevet udfordringer, hvor en arrangørguide kunne have været en hjælp. Fx hvis der er noget, som I har savnet info om, eller som har været svært at finde ud af.

Input kan sendes til os enten via skema på kommunens hjemmeside<https://www.slagelse.dk/selvbetjening/arrangoerguide-kom-med-inpu t> eller til følgende mailadresser:
caspe@slagelse.dk<mailto:caspe@slagelse.dk> og ditro@slagelse.dk<mailto:ditro@slagelse.dk>

Vi vil gerne have jeres input senest torsdag den 8/11.

Vi glæder os til at høre fra jer.